ERFAREN KONSTRUKTØR SØGES
Er du konstruktør og har du mod på nye udfordringer?
Kunne du tænke at arbejde med en lang række afvekslende og udfordrende projekter? Og i en
selvstændig stilling, hvor du bruger din faglige ballast til at skabe de bedste løsninger for vores
kunder?
Vi er et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma med 10 ansatte, som arbejder med mange former for
nybyggeri og renovering i produktionsvirksomheder, laboratorier, renrum, indkøbscentre, hoteller,
bilhuse og meget mere. Vi er i udvikling og grundet en tilgang af spændende projekter søger vi en
dygtig konstruktør, som vil være en del at et sammentømret tværfagligt og energisk team.
Rådgivning og arkitektløsninger fra A til Z
Du kan se frem til en selvstændig stilling, hvor du blander din kreativitet med din solide tekniske
viden til at skabe unikke løsninger for vores kunder. Du er med hele vejen i projekterne fra første
streg til endelig levering af projekterne. Undervejs rådgiver du bygherrer om de bedste og mest
fornuftige løsninger. Deltager evt. i byggemøder med entreprenørerne for at afstemme
forventninger og afklare problemstillinger.
En hverdag med variation og gode kollegaer
Projekterne varierer i kompleksitet og omfang, men du vil primært arbejde på større projekter
såsom laboratorier, renrum, indkøbscentre, hoteller og lignende. Udfordringen ligger i at kunne
holde overblikket og drive dine projekter fremad, så vi overholder aftaler og deadlines og når helt i
mål. Undervejs i projekterne vil der være rig mulighed for at sparre med dine engagerede og
kompetente kollegaer i en flad organisation med korte beslutningsveje. Hos Jodan har vi en høj
arbejdsmoral og stiller store faglige krav til hinanden, uden at gå på kompromis med den hyggelige
atmosfære på kontoret.
Stærk faglig baggrund
Du er uddannet konstruktør, har 5 års relevant erfaring fra rådgiverbranchen, som har givet dig
erfaring med:
• Udarbejdelse af konstruktionsdetaljer
• Udarbejdelse af fagbeskrivelser og andre udbudsdokumenter
• Revit
Det er et krav, at du kan formulere dig flydende på dansk i både skrift og tale og derudover nyder at
tage ansvar for dine opgaver på selvstændig vis. Da du får en udadvendt stilling, er det vigtigt, at du
er åben og kan skabe relationer til vores mange samarbejdspartnere og kunder.
Vi kan tilbyde
Et job i afslappet og uformelt miljø. Løn og ansættelsesvilkår modsvarer de krav, der måtte stilles
til medarbejderen. Forsikrings- og pensionsordning samt sundhedsforsikring indgår i lønpakken.
Ligeledes har vi fri telefon, betalt bredbånd hjemme samt frokostordning på kontoret.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vil du vide mere om stillingen eller Jodan som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Thomas Bjerg Rasmussen på telefon 28 43 55 50.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send snarest muligt din ansøgning og CV til email hidden; JavaScript is required.
Du kan læse mere om virksomheden på www.jodan.dk